Søndag 6. oktober 13.45 – 14.05
Entréscenen
Med forfatter Henrik Lundtofte og Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør på Besættelsesmuseet.
De tyske udsendte kom til Danmark med forskellige ordrer og forudsætninger, og deres forskellige personligheder slog også igennem i indsatsen. Werner Best, Hitlers øverste embedsmand i Danmark under besættelsen, så det som sin opgave at forvalte landet med så få gnidninger og så stort udbytte som muligt, mens General Hermann von Hanneken og SS-general Günther Pancke var mere konfrontatoriske.
Tag med historiker og forfatter til bogen På Førerens ordre - Hitlers mænd i Danmark 1933-1945 Henrik Lundtofte og museumsinspektør på Besættelsesmuseet i Aarhus, Søren Tange Rasmussen, tilbage til besættelsestiden og hør om de forhold, der gjorde Danmark til et særtilfælde i krigens Europa.