Lørdag 5. oktober 12.45 – 13.15
Helsingør Teater

Med forfatter Sara Alfort og vært Julie Rokkjær Birch.

Gå ikke glip af Sara Alfort, når hun taler med Julie Rokkjær Birch om 12 skandinaviske kvindelige forfattere, der udfordrede normerne i perioden 1915-1960.

I en tid, hvor traditionelle værdier om moderskab og hustrurollen var i centrum, insisterede kvinderne på retten til at elske dem, de ville, rejse hvor de ville og være meget mere og andet end hustru og mor. De satte alt på et bræt, og deres bøger provokerede i samtiden. De var damer, der fik nok – af tidens forventninger, nedarvede konventioner og lovgivningens begrænsninger.

OM FORFATTEREN

Sara Alfort er født i 1976 og er mag.art. i litteraturhistorie og journalist. I 2021 udgav hun det anmelderroste værk Manden der tegnede Danmark. Fortællingen om Ib Antoni. I 2022 udkom Damer der var for meget, stafetfortællingen om en flok kvinder, der kom før de tolv hovedpersoner i Damer der fik nok. Damer der var for meget fik en varm modtagelse hos både anmeldere og læsere og har solgt i stribevis af oplag.